På denne side kan du læse nyheder fra Merrild Coffee Systems, information om vores produkter, tiltag samt relevante informationer om aktiviteter og trends på kaffemarkedet. Hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev elektronisk, kan du tilmelde dig ved at klikke her. Husk at oplyse både dit eget og din virksomheds navn.

|
25.02.2010 Nu er Café Noir bæredygtig! God kaffe er meget mere end smag og pris. God kaffe er også omtanke for dem, der dyrker kaffen og er med til at sikre den høje kvalitet. Her kan du være med til at gøre en forskel!
Vi erstatter den traditionelle Café Noir med vores bæredygtige variant: Café Noir Certified. Du får den eksklusive smag, skabt af nøje udvalgte Arabica-bønner og nænsomt ristet af vores kaffeeksperter. Læs mere her.
Bedre for dig - bedre for farmerne Med kun en lille prisforskel, på få ører, gør den bæredygtige Café Noir Certified en meget stor forskel. Kaffen er dyrket under bæredygtige forhold og certificeret af UTZ CERTIFIED. Det giver kaffefarmerne, arbejderne og deres familier forbedrede økonomiske og sociale vilkår. De mærker forskellen hver eneste dag i form af ordnede arbejdsforhold, adgang til lægehjælp og rent drikkevand.
UTZ CERTIFIED underviser kaffefarmerne i ansvarlige og effektive dyrkningsmetoder, så de opnår et større udbytte og en bedre kvalitet. På den måde kan de opnå en højere pris for kaffen og forbedre deres familiers levevilkår.
Når du vælger Café Noir Certified, vælger du kaffe med omtanke - og du er med til at sikre global bæredygtighed inden for kaffeproduktion og -handel.
Spor din kaffe tilbage til farmen Du kan spore kaffen tilbage til farmen med UTZ CERTIFIED´s unikke sporingssystem. Besøg certified.merrild-cs.dk og tast holdbarhedsdatoen fra posen ind, så kan du spore kaffen tilbage til den plantage, hvor den blev dyrket.
Plant dit eget kaffetræ Nu får du chancen for at plante UTZ CERTIFIED kaffebønner og se dit eget lille kaffetræ vokse. Bestil en gratis pose her
|

|
25.02.2010 Nyt bæredygtigt showroom Merrild Coffee Systems har indgået samarbejde med House of Dreams, og vi kan nu præsentere vores unikke Cafitesse maskinløsninger med UTZ certificeret kaffe på en helt ny og spændende måde.
House of Dreams er et VIP showroom og et udstillingsvindue for bæredygtige design- og kvalitetsprodukter. Huset er et bæredygtigt netværks-, event- og oplevelseshus, der er indrettet med bl.a. køkken, dagligstue, penthouse, soveværelser etc.
Vi vil bruge huset til kundemøder og præsentation af Cafitesse maskinløsninger med bæredygtige, UTZ certificerede produkter. Oplev det bæredygtige showroom på http://www.houseofdreams.dk/ og bliv inspireret!
Vidste du, at House of Dreams var blandt vinderne af Kloge m2 Prisen 2009?
Klik her for at læse mere om, hvordan god livsstil kan forenes med bæredygtighed og omtanke … www.rd.dk/klogem2prisenallevindere2009
|
 |
25.02.2010 Tidligere fødevareminister hoppede sig til en kop Merrild kaffe på Foodexpo På dette års Foodexpo messe, i Messecenter Herning, præsenterede vi verdensnyheden BeMoved - fremtidens interaktive kaffemaskine. BeMoved blev indviet af en smilende og interesseret Eva Kjer Hansen (tidligere fødevareminister), som var den første til at prøve fremtidens kaffemaskine.
BeMoved er en nyskabelse både med hensyn til teknologi og design og ikke mindst på interaktionsområdet: Det er verdens første kaffemaskine, der kan betjenes alene ved hjælp af bevægelser.
Under udviklingen af BeMoved har vi haft mulighed for at eksperimentere med teknologi, interaktivt design og nye kaffetyper. BeMoved er tænkt som inspirationskilde til den globale innovation på kaffeområdet i fremtiden.
Designede Cafitesse maskiner med bæredygtig kaffe Nye elegante Cafitesse-maskiner med forskelligt design dannede rammen for en god oplevelse med 100% bæredygtig kaffe.
De mange besøgende fik smag for vores to bæredygtige kaffevarianter Café Noir Certified og Good Origin - begge certificerede af UTZ CERTIFIED. UTZ CERTIFIED er en uafhængig organisation, der driver et verdensomspændende program for certificering af bæredygtig kaffe. Læs mere om UTZ programmet her.
Tillykke til vinderen af Café Noir konkurrencen Et stort tillykke til Johanne Kristensen, Sundved Ældrecenter: Du har vundet 40 x 500g bæredygtig Café Noir Certified kaffe, som vi sender direkte til dig.
Desuden takker vi alle kunder, samarbejdspartnere og øvrige besøgende, som var med til gøre vores stand til en energisk oplevelse. |
|
|
 |
25.02.2010 Det bedste fra Pickwick til dig Vil du gerne have et udvalg af de mest populære tevarianter? Du kan vælge imellem vores nye Pickwick Top 12 og Pickwick Top 6, der indeholder hhv. 12 og 6 forskellige æsker te. Begge varianter leveres i flot borddisplay.
Alle Pickwick æsker har indbygget dispenser-funktion, der gør det muligt at tage tebrevene ud af æskerne, mens de bliver i displayet og uden, at du behøver at åbne æskerne. Pickwick Top 12 og Pickwick Top 6 præsenterer teen på en flot og praktisk måde, der sikrer, at der altid er orden på teen. De to borddisplays er særdeles velegnet til at have stående på en bar, en disk eller et bord ved siden af kaffemaskinen.
Pickwick Top 12 og Pickwick Top 6 er den oplagte løsning til dig, der ønsker et stort udvalg i te og samtidig en smart og praktisk teløsning.
Varenr. 3942 Pickwick Top 12 | Indhold pr. karton: 12 x 20 breve Varenr. 3946 Pickwick Top 6 | Indhold pr. karton: 6 x 20 breve
|
 |
25.02.2010 Nu er den her! Pickwick Lakrids te Lakridsteen, som er en sød blanding af lakridsrod og Oolong te, har været efterspurgt af en del af vores kunder. Det er derfor med glæde, at vi nu introducerer varianten i Pickwick-sortimentet. Den sødlige smag fra lakridsrod matcher den lyse og bløde kinesiske Oolong te perfekt og tilsammen udgør de en let og lækker te.
Varenr. 4004520 | Indhold pr. karton: 12 x 20 breve
|
|
|
| |
|
Nyhedsarkiver: 2007 2008 2009
Meddelelser: Merrild Coffee Systems A/S indgiver klage til Klagenævnet for udbud
|